Forside

Billedkunst

Kunstneren

Mit liv lever jeg midt i Nordfyns natur, omgivet af marker, havet og skoven – en natur der med sine farverige nuancer eksploderer og flyder i takt med årstidernes stemning… Denne stemning og nuancerigdom forsøger jeg at fastholde i mine malerier.

Som ung arbejdede jeg med former og farver, via billedvævning med uld og hør, og det var i nogle år min levevej som underviser.

Efter en lang pause fra billedkunsten stiftede jeg bekendtskab med akrylmalingen og lag – på lag teknikken – og en helt ny udtryksmåde åbnede sig for mig med et utal af muligheder.

Maleriet har siden fyldt meget i mit liv. Jeg oplever min hverdag i billeder og bruger dette som inspiration når jeg maler.

Jeg maler akryl på lærred, men i perioder har tegning med bly og kul også en stor plads i mit arbejde.

Jeg er meget inspireret af skyerne med deres mange lag og stemninger – stemninger jeg forsøger at fastholde på lærredet og i mit indre.

Det er mit ønske at jeg med mine billeder kan skabe gode stemninger for dig.